U14 vinder Kibæk Cup 2023
Tæt på 20 spillere fra holdet har den i forgangne weekend deltaget i Kibæk Cup 2023
Efter seks kampe fordelt over weekenden henter holdet den store pokal med hjem til klubben. Holdet placerer sig flot ind på en førsteplads ovenpå en hæsblæsende finale mod Bramming Boldklub.
I den indledende pulje mødte de to hold hinanden, hvor LIF måtte indkassere et nederlag. I finalen bringer Bramming sig foran med 1-0, men i kampens sidste minut udligner LIF til 1-1, hvorefter finalen skal afgøres i straffe. LIF er stærke i både skud og redninger og afgør kampen i 8. spark og indkasserer dermed 1.pladsen.
Tak til Martin Rieper, som har leveret en formidabel trænerindsats gennem hele weekenden og tak til alle andre frivillige voksne, det seje U11/12 LIF pigeheppekor, samt den store forældreopbakning under de afviklede kampe.
Ud over nogle spændende kampe har weekenden også budt på masser af drengehygge, hvor kammeratskabet på kryds og tværs er blevet både bekræftet og forstærket. Tak til alle spillere, der havde mulighed for at deltage.
Go’ sommer til alle :-)